Om sollys

Sollys er det direkte lys som kommer fra solen, uden skyer eller andre forhindringer. Dagslys er det lys som solen generer, selv når den er gemt bag en sky.

I Danmark har vi regler for dyrenes adgang til dagslys. Grise skal i en sammenhængende periode have mindst 8 timer pr. døgn med et minimum belysnings niveau på 40 lux. Eftersom dagslyset varierer efter årstiden, er det nødvendigt at komplimenterer med el lys om morgenen samt om aftenen på den mørke tid af året.

Her i Norden, har vi færre soltimer end lande som ligger tættere på ækvator, men trods det har vi i Norden utrolige gode muligheder for at få dagslys. Arkitekturen forhindrer desværre ofte at dagslyset slippes ind og derved minskes brugen af det bedste almene lys vi kan få. Uanset hvor vi bor, har vi mennesker generelt et stor behovet for at få dagslys. I det norlige Europa findes der ikke samme regler for minimums lux for mennesker som der findes for dyr. Ej heller et krav om at opholde os i et miljø med dagslys som understøtter vores døgnrytme og vores adfærd.

Der er forsket en del på hvordan dagslys påvirker os i forskellige miljøer. Thorbjörn Laike, professer i Miljøpsykologi ved Lunds Universitet er en af de førende forskere i Sverige indenfor belysning.

Spørgsmål til Thorbjörn Laike

-Hvordan påvirkes vi af dagslys i f.eks. lagerlokaler?

-Lagerlokaler er et miljø som oftest savner dagslys. Der findes idag løsninger for at føre dagslys ind i lokaler uden vinduer. Denne løsning kan erstattes af kunstigt lys når dagslys ikke er tilgængeligt. Ved at udnytte dagslyset, er der gode forudsætninger for at spare på energi forbruget. Samtidig ved vi idag, at den spektrale sammensætning af dagslys, har en gunstig indvirkning på mennesker, både fra et fysiologisk perspektiv og fra et oplevelsesmæssigt perspektiv.

Dagslyset påvirker vores velbefindende både når vi er vågne og når vi sover. Den spektrale fordeling som varierer i løbet af dagen, med kortvarigt lys om morgenen og længerevarende lys om aftenen, gør at vores døgnrytme indstilles korrekt. Ved hjælp af det kortvarige lys blokeres melatoninproduktionen og vi vågner op. Når man arbejder i lokaler uden vinduer, medfører dette ofte at man udsættes for en stråling bestående af en lille mængde af kortvarig lys, signalet bliver svagt og blokerer melatoninproduktionen. Dette indebærer for nogle mennesker, at man får svært ved at falde i søvn og ellers er det ofte en urolig søvn.

Forskning viser at dagslysets dynamiske karakter også spiller en rolle for vores fortolkning af omgivelserne. Mennesker har behov for en variation i sine omgivelser indenfor en vis grænse. Dagslyset bidrager til dette på en positiv måde. Der findes idag forskning som tydelig beviser, at menneksers velbefindende kan afspejles i miljøfaktorer som f.eks. dagslysets dynamik. Vi ved også at det er en væsentlig faktor for en god arbejdsindsats.

Under Thorbjörn Laikes forelæsning, fortæller han om en undersøgelse hvor man sammenligner en gruppe skolebørn i et klasseværelse uden vinduer og en anden gruppe i et klasseværelse med vinduer. I undersøgelsen interesserer man sig for om tilgangen til dagslys spiller en rolle og om børnene reagerer forskelligt.

Resultatet viser tydeligt at det spiller en stor rolle om man har adgang til dagslys eller ikke. Både vedrørende biologiske faktorer men også med hensyn til de psykologiske og adfærdsmæssige faktorer. Med dagslys øges evnen for at sammenarbejde og hjælpe hinanden. Præstation evnen påvirkes positivt og læsefærdigheden bliver bedre. Også sygefravær reduceres når der er tilgang til dagslys.

Hvordan får man dagslyset ind i bygninger?

Det er optimalt hvis der fra de lokaler man sidder i, har adgang til både dagslys og muligheden for at kigge ud. Er der ikke tilstrækkeligt med dagslys, suppleres med en Solatube løsning fra loftet, med dagslys trives vi mennesker allerbedst. Når det bliver mørkt ude, kan dagslys belysning ikke helt erstatte det kunstige lys, derfor har vi behov for kunstigt lys. På samme måde kan det kunstige lys heller ikke erstatte dagslyset, som vi har behov for i dagtimerne.

Da vi opholder os op til 90% af tiden indendørs, er det vigtigt at vi får adgang til dagslyset. På billederne ovenfor har man ikke adgang til dagslyset på trods af at det er højlys dag udenfor. En kombination af vinduer med mulighed for at se ud og at få tilført dagslys fra oven, det er den optimale løsning.

Afhængig af bygningers konstruktioner iform af bredde eller dybde er det forskelligt om dagslyset har let eller svært ved at lyse alle rum op. Byggereglerne er fra den tid, før man havde viden om hvor meget vi påvirkes af dagslyset. Vores velbefindende og vores biologiske faktorer påvirkes, som reguleringen af vores vågen tilstand, søvn samt de psykologiske faktorer og hvordan vi opfører os. I dag er det oftest dygtige lysarkitekter eller ejendommens ejere som sørger for at der kommer tilstrækkeligt med dagslys ind i vores bygninger.

Solatube blev etableret i Danmark i 2011. Solatube findes i mere en 75 lande og fejrer 25 års jubilæum på verdensplan i 2015. I 2000 kom Solatube til England. ARUP er et af Englands største konsulentfirmaer indenfor blandt andet bygninger og infrastruktur. Se filmen, hvor en af ARUPs medarbejdere udtrykker hvad han mener om Solatube.

Dagslys løsninger når vindueslyset er utilstrækkeligt

Minutgatans børnehaveklasses i Göteborg ønskede at få dagslys ind i spisesal og legerum.

Der var et stort vindue i lokalet som vendte mod nord og hvor der oftest var skygge og ydermere vendte vinduet mod et bjerg. Det medførte at man hverken fik et godt udsyn ej heller tilstrækkeligt med dagslys. Efter at fire Solatube 290DS var installeret, kom der så meget dagslys ind i lokalet at det elektriske lys ofte var slukket i dagtimerne.

På billedet længst til venstre, ses spisesalen og legelokales vindue. På taget ses de fire Solatubes kupler.

Dagslys til alle

Mange klasseværelser er bygget med vinduer kun i den ene side. Forskning har vist at de børn som sidder ved siden af et vindue, har større kapacitet for at samarbejde og hjælpe hinanden, altså være bedre til at samarbejde sammenlignet med børn som sidder længst væk fra vinduer. Det har vist sig at præstationen påvirkes positivt, at læsefærdigheden forbedres og at sygefravær bliver mindre hvor der er mulighed for at få dagslys ind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Skällinge skolen i Varberg i Sverige havde man traditionelle klasseværelser med vinduer kun til den ene side. Længst inde i klasseværelserne blev der installeret Solatube 750DS. På den måde fik alle eleverne adgang til det vigtige dagslys og samtidig sparede man på energien, fordi der kunne slukkes for lyset i klasseværelserne.

Tekniske løsninger for at få dagslyset ind

Den mest almindelige måde at få dagslys ind er via vinduer. Dagslys mængden er afhængig af størrelsen på vinduet, på hvilket side vinduet sidder i og evt. andre skygge faktorer.

En anden løsning for at få dagslys, får man ved at montere Solatube løsninger hvor dagslyset guides ind i lokalet og giver et naturligt lysindtag.

Er der afstand mellem tag og loft og et ønske om at få dagslyset spredt ud i rummet med en prisme, er løsningen Solatube. Dagslyset kan ledes præcis hvor man ønsker og med et minimums tab af dagslys. Dagslyset ledes gennem højreflekterende Solatube rør. Ved at lede dagslyset ind fra oven, er der ingen risiko for at blive blændet og man får 3-4 gange mere dagslys end via et vertikalt vindue.

Om man har paneler, som med motorers hjälp ställer in sig efter solens läge och samlar in dagsljuset under hela dagen och sedan leder in dagsljuset genom fiberkablar, då får man in mer dagsljus, än om man har ett fönster, med samma storlek, som endast fångar in dagsljus ifrån ett väderstreck. Därför är det viktigt att tänka på hur mycket dagsljus som har möjlighet att komma in i ett utrymme och hur det ljuset fördelas i rummet.

 

 

Solatube har en patenteret kuppel med ”Raybender” riller, Fresnel linse. Rillerne styrer dagslyset ind i det højreflekterende rør, uanset hvor på himlen solen står. Raybender kuppelen leder dobbelt så meget lys ind – hele dagen, i forhold til et vindue i samme størrelse med en glat/plan overflade. Det samme gør sig gældende for en kuppel med glat/plan overflade, hvor kun svagt dagslys ville passere gennem kuplen og det stærke dagslys ville gå tabt. Dette betyder at man kun har behov for halv så store Raybender kupler set i forhold til et vindue og at man ovenikøbet får dagslys hele dagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lyset har i alle tider og alle kulturer symboliseret liv og kraft. At mennesker, dyr og planter alle er afhængige af lyset, findes der videnskablig bevis for. For os som bor i det kolde nord, er lyset af en hel speciel betydning. Vi sukker efter lyset under de mørke vintre og vi tryllebindes af lyset ved forårets første soltimer og under de lange lyse sommeraftener. Når dagene aftager og efteråret banker på, længes vi efter lyset. Vi har større behov for lyset når vi er syge eller deprimeret. Alligevel kommer lyset oftest i anden række, når der udarbejdes arbejdspladser og offentlige rum.

Vi fungerer meget bedre i et behageligt og smukt lokale oplyst af dagslys. Vores arbejdsopgaver klares bedre og vi præsterer mere. Derfor er det vigtigt at sætte menneskers behov i cemtrum, når der udarbejdes planer for belysning i nybyggerier, tilbygninger og i ombygninger.